• Unicon søger produktionsassistent til Holbæk og Slagelse

- Der kan håndtere både beton og branchens bedste kollegaer 

Vil du være med til at lægge fundamentet for hele Danmark?  
Er du hærdet til at blande frisk beton? Og vil du være en del af et helstøbt og solidt arbejdsmiljø hos Danmarks førende betonproducent? Hvis du samtidig kan lide at håndtere tekniske udfordringer og arbejde med analyser og prøver i vores laboratorium, så er du måske vores nye produktionsassistent. 

Fremtidens støbninger kræver, at DU er af den rette støbning 
Som produktionsassistent hos Unicon er du noget helt specielt. Gjort af et særligt stof; og med passion for det job, du udfører sammen med dine mange dygtige kollegaer. Og det er nødvendigt, for DU er personen i centrum af maskinrummet. Det er dig, det står og falder med, at teknikernes recepter bliver til præcis den beton, kunderne efterspørger; dig, der har ansvaret for, at alting kører på skinner. Det kræver overblik, foruden tekniske kompetencer, snilde, viden om cement, sand, sten, vand og additiver, og det kræver en sikker hånd på vores avancerede udstyr.  

Du vil blive tilknyttet virksomhedens fabrikker i både Holbæk og Slagelse, hvor du vil referere til den daglige leder.

Der er flere gode grunde til at blive produktionsassistent hos Unicon: 

  • Vi har branchens bedste ansættelsesforhold 
  • En aktiv og spændende arbejdsdag med mange varierende arbejdsopgaver 
  • Betalt arbejdstøjsordning, hvor vi også vasker tøjet for dig 
  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt og spændende karrieremuligheder 
  • Fleksibilitet for dig i forhold til vagter og arbejdssted 
  • En helt unik holdånd 
  • Grundig introduktion og oplæring i jobbet 

At være en del af holdet hos Unicon er noget ganske særligt, og kræver, at du også er det  
Har du hvad der skal til for at blive produktionsassistent hos Unicon, så er det nu, du har chancen.  

For at være af den rette støbning, kræver det at, 

  • Du har erfaring med planlægning af produktionsprocesser og leverancer – og er vant til at arbejde med forskellige IT-systemer i forbindelse med planlægning 
  • Du har gode samarbejdsevner og er serviceminded – både overfor kunder og kollegaer 
  • Du har en teknisk og mekanisk forståelse 
  • Du har hænderne rigtigt skruet på og er ikke bange for at tage fat  

Vi har ingen krav til en specifik uddannelse, men er du tidligere uddannet smed, mekaniker eller elektriker, vil det være en fordel, ligesom erfaring fra bygge-/entreprenørbranchen også vil være et plus. 

Sådan bliver du en del af holdet 
Hvis du vil med på holdet, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte områdechef Jacob Christensen på telefon +45 23 62 62 02. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.  

Om Unicon 
Unicon Danmark tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.

 
Ansøgningsfrist: 24-05-2024
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Hjemmeside: http://www.unicon.dk


Send ansøgning