• Procesoperatør/Specialarbejder til Aalborg Portland A/S

Vil du være en del af et solidt team, der medvirker til at holde Aalborg Portlands årlige produktion på 2 mio. tons cement kørende? Så er det måske dig, vi søger til vores cementfabrik, hvor det er afgørende, at produktionen altid forløber kontinuerligt og fejlfrit.

Om stillingen
Du vil indgå i et team bestående af faglærte og ufaglærte kolleger, hvor teamwork med gensidig respekt, tillid og en åben dialog prioriteres højt i dagligdagen. Du vil få en bred vifte af opgaver i et job, hvor løsning af uforudsete driftsproblemer er en del af hverdagen, og hvor ikke to dage er ens. Der er tale om en fuldtidsstilling med lokation i Aalborg, hvor du bliver ansat på 7 døgns kontinuerlig holddrift i tre skift.

Dine primære opgaver i stillingen bliver:

  • Drift af kridt- gravemaskiner samt kørsel med læssemaskine
  • Føre tilsyn med procesanlæg og maskiner
  • Fejlfinding på produktionsanlæg samt rapportering i SAP
  • Prøveudtagning
  • Forefaldende arbejdsopgaver

Om dig
Fagligt

  • Du kan have en baggrund som procesoperatør, smed eller elektriker, eller besidde tilsvarende kompetencer og erfaring inden for drift af procesanlæg. Derudover kan andre baggrunde, herunder f.eks. landmand, eller maskinføre på en maskinstation, også være relevante.
  • Du skal have kørekort til personbil og truckkort
  • Du har et godt håndelag og en fleksibel indstilling
  • Kendskab til SAP og Excel er en fordel, men ikke et krav
  • Gode engelskkundskaber er en fordel, men ikke et krav

Personligt

  • Du er selvstændig men samtidig god til at samarbejde
  • Du er samvittighedsfuld og altid parat til at give en hånd med, når det brænder på
  • Du er mødestabil og fleksibel, når det er nødvendigt
  • Du er en god kommunikator, der foretrækker en åben dialog

Vi tilbyder
Aalborg Portland er en ambitiøs og professionel arbejdsplads, der med sin høje faglighed løbende sætter fokus på medarbejdernes faglige og personlige udvikling gennem strukturerede udviklingssamtaler. For de rette kandidater er de interne karrieremuligheder ligeledes mange. Vi er en uformel arbejdsplads med fokus på tæt samarbejde, vidensdeling og den frie dialog. Hertil har vi et arbejdsmiljø, som er præget af frihed under ansvar og fleksibilitet.

Sådan ansøger du
Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 17. maj 2024. Vi kalder ind til samtale løbende og gør opmærksom på, at rekrutteringen lukkes, så snart den rette kandidat til stillingen er fundet. Løn efter industriens overenskomst.

For yderligere oplysninger om jobbet kan du kontakte Shift Supervisor, Michael Møller på telefon +45 24 29 10 87 eller Søren V. Nielsen +45 24 29 12 61

Om Aalborg Portland A/S
Aalborg Portland har hovedkontor i Aalborg, Danmark, og har været en del af Cementir Group siden 2004 - en international leverandør af cement og beton. Ud over aktiviteterne i Aalborg Portland A/S består Cementir Group af italienske virksomheder. Nordic & Baltic Regionen består af Aalborg Portland A/S og Unicon A/S. Aalborg Portland A/S er en førende cementproducent i Norden, og producerer både grå og hvid cement på fabrikken i Aalborg. Produkterne sælges i Danmark, USA og tilstødende lande. Unicon A/S er leverandør af færdigblandet beton og markedsleder i Norden. Produktionen foregår på 80 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. Stenbrudsarbejde og salg af tilslag (primært granit og grus) foregår fra 15 steder i Danmark og Sverige.

Aalborg Portland, Nordic og Baltic Region beskæftiger i alt 920 medarbejdere - heraf 770 i Danmark.

Aalborg Portland tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.


For yderligere information om Aalborg Portland A/S, se venligst vores hjemmeside: www.aalborgportland.dk

 

 
Ansøgningsfrist: 07-06-2024
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Hjemmeside: http://www.aalborgportland.dk


Send ansøgning