Er du interesseret i at starte din karriere i en spændende højteknologisk procesvirksomhed med varierende arbejdsopgaver? Vi søger nu initiativrige og ansvarsbevidste elektrikerlærlinge med store ambitioner til opstart over de næste par måneder – både EUX- og almindelige elektrikerlærlinge. At være lærling i Aalborg Portland giver udviklingsmuligheder Vi tilbyder et spændende job i en international koncern med det højst procentuelle antal lærlinge blandt procesindustrivirksomheder i Danmark. Vi giver plads til forskellighed og initiativ, og du får mulighed for at forme fremtiden sammen med os. Du vil komme til at arbejde i et travlt miljø med en uformel og humoristisk omgangstone med gode kollegaer. Dine daglige opgaver vil blandt andet være: - Fejlfinding på svagstrøms- og stærkstrømsstyringer
- Udskiftning af komponenter
- Procesregulering
- PC-styring
- PLC-programmering
Du er solid og ansvarsbevidst Som person er du stabil, initiativrig og fleksibel. Du er ansvarsbevidst og god til at arbejde såvel selvstændigt som sammen med mere erfarne kollegaer. Derudover er det vigtigt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer. Hos Aalborg Portland får du en uddannelse i særklasse og vi har i alt seks elektrikerlærlinge tilknyttet ad gangen. Vi har tilrettelagt et spændende forløb, hvor der bliver skabt sammenhæng mellem din praktikperiode og dine skoleophold. Du vil blive tilknyttet en erfaren elevvejleder, som tilrettelægger dit praktikforløb og løbende tilpasser dette efter behov. Udover den praktiske uddannelse vil der være skoleophold på Tech College Aalborg. Som EUX-elektrikerlærling får du en elektriker- og gymnasial uddannelse på samme tid. Uddannelsen tager i alt 5 år og med både svendebrev og EUX-bevis har du direkte adgang til de fleste videregående uddannelser. Du skal som minimum have gennemført 9. eller 10. klasse, og gerne gå på/have gennemført EUX grundforløb 2 med ønske om EUX-modulpakken styring og regulering. Som almindelig elektrikerlærling skal du som minimum have gennemført 9. eller 10. klasse, og gerne gå på/have gennemført grundforløb 2 med speciale inden for styring og regulering. Vi tilbyder Aalborg Portland er en ambitiøs og professionel arbejdsplads, der med sin høje faglighed løbende sætter fokus på medarbejdernes faglige og personlige udvikling gennem strukturerede udviklingssamtaler. For de rette kandidater er de interne karrieremuligheder ligeledes mange. Vi er en uformel arbejdsplads med fokus på tæt samarbejde, vidensdeling og den frie dialog. Hertil har vi et arbejdsmiljø, som er præget af frihed under ansvar og fleksibilitet. Sådan ansøger du Lyder ovenstående interessant, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside senest 27. februar 2026. Vi afholder samtaler løbende, hvorfor vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst mulig. Vi forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt. Yderligere oplysninger får du hos Electrical Supervisor, Kim Falk Ranum +45 2429 1296. Om Aalborg Portland: Aalborg Portland har hovedkontor i Aalborg, Danmark, og har været en del af Cementir Group siden 2004 - en international leverandør af cement og beton. Ud over aktiviteterne i Aalborg Portland A/S består Cementir Group af italienske virksomheder. Nordic & Baltic Regionen består af Aalborg Portland A/S og Unicon A/S. Aalborg Portland A/S er en førende cementproducent i Norden, og producerer både grå og hvid cement på fabrikken i Aalborg. Produkterne sælges i Danmark, USA og tilstødende lande. Unicon A/S er leverandør af færdigblandet beton og markedsleder i Norden. Produktionen foregår på 80 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. Stenbrudsarbejde og salg af tilslag (primært granit og grus) foregår fra 15 steder i Danmark og Sverige. Aalborg Portland, Nordic og Baltic Region beskæftiger i alt 920 medarbejdere - heraf 770 i Danmark. Aalborg Portland tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele. For yderligere information om Aalborg Portland A/S, se venligst vores hjemmeside: www.aalborgportland.dk
|